Krolf i Aabybro
Hver onsdag fra april til oktober, afholder Ældre i bevægelse krolfspil på banerne i anlægget ved Aabybro plejehjem.
Foreningen er hjemmehørende i Aabybro, den og har godt 200 medlemmer.
Formålet er at dyrke forskellige former for motion og ikke mindst socialt samvær, til opbyggelse og bevarelse af sundhed og trivsel.
Ældre i bevægelse mødes onsdag eftermiddag ved 14 tiden, oftest en 20 til 25 spillere for at dyste i spillet med og mod hinanden. Der laves hold af fire, og efter dette kan spillet begynde.
Der holdes nøje øje med antal slag for at få bolden i hul, for efterfølgende at kåre dagens vinderhold. Hvem der vinder er dog ikke det vigtigste, for det er hyggen og samværet.
Ældre i bevægelses motto er "Bevæg dig Bevar dig." Et motto som der leves op til, fra april til oktober med blandt andet Krolf og om vinteren mange aktiviteter f. eks badminton og tæppecurling.
Tekst og foto: John Andersen