Billede beskrivelse

Konkurs: Nyt idrætscenter er sat på standby

Totalentreprenøren bag Jetsmark Idrætscenter - Q-Construction A/S - er gået konkurs

09. maj 2022 kl. 10.00

Totalentreprenøren Q-Construction A/S er gået konkurs, og det er Q-Construction A/S, som er totalentreprenør i forbindelse med den gennemgribende modernisering af Jetsmark Idrætscenter. Det oplyser Michael Møller Pedersen, partner i Hovmøller & Thorup Advokatfirma i en pressemeddelelse.

Q-Construction A/S blev 5. maj 2022 erklæret konkurs, hvilket får betydning for færdiggørelsen af Jetsmark Idrætscenter. Totalentreprisen er sat i bero på ubestemt tid, men Jetsmark Idrætscenter er gennem sin advokat allerede i aktiv dialog med kuratorerne, således at totalentreprisen kan genopstartes snarest muligt.

- Jetsmark Idrætscenter vil bestræbe sig på, at idrætscenterets brugere påvirkes mindst muligt af forsinkelsen og håber på forståelse fra brugerne, indtil totalentreprisen er færdiggjort. På trods af standsningen af totalentreprisen vil brugerne fortsat kunne anvende vandrehjemmet, hal a og b samt svømmehallen, oplyser Michael Møller Pedersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste