Kom til festlig adventsgudstjeneste i Skovsgård
Som afslutning på "Jul i Skovsgård" vil minikonfirmanderne fra Skovsgård-Tranum Skole gerne inviterer alle med til en festlig adventsgudstjeneste i Ø. Svenstrup kirke søndag d. 3. december.
Her har minikonfirmanderne pyntet op med nogle af julens kæreste symboler - nemlig juleroser, hjerte og stjerner. Minikonfirmanderne har siden efterårsferien været i gang med de kreative udfoldelser, som man nu kan få fornøjelse af at se i Ø. Svenstrup kirke. Skulle der have sneget sig lidt tvivl ind om julens snarlige komme, kan vi med sikkerhed sige, at tvivlen er væk efter adventsgudstjenesten i Ø. Svenstrup kirke.
Efter gudstjenesten er der dækket op med Bageværkstedets småkager, kaffe og juleboller.
Alle er velkomne til at deltage. Arrangementet starter 10.30.