Via koder kan man lære om forskellige steder på Gjøl Havn. Privatfoto
Livet her

Koder til historiske steder

18. juni 2021 kl. 09:07

Nu kan turister og andre interesserede igen aflæse de syv opstillede QR-koder, som de ældste elever på Gjøl Skole for nogle år siden fabrikerede og satte teksterne til. Koderne er opstillet ved Det Bruunske Kapel, Dagli’Brugsen, Mejeriet, Forsamlingshuset, Genforeningsstenen, Tjærepladsen og ved Sandsgaards Kåg på Gjøl Havn.

Koderne fra dengang var efter nogle år i regn og rusk blevet ulæselige eller helt ødelagte, så det var nødvendigt at få nye QR-koder sat op.

Koderne, der kan aflæses med mobiltelefon, giver en kort tekst om det aktuelle sted og henviser desuden til en hjemmeside om Gjøl og øens historie og udvikling, http://www.enbyiudvikling.dk

Hjemmesiden, der er rig på tekst, gamle billeder og nye videofilm, er lavet af journalist og historiker Bente Bjørn i nært samarbejde med Gjøl Lokalhistoriske forening og Fierrilo Film.

På hjemmesiden kan man blandt andet se en video fra og om Det Bruunske Kapel, hvor godsejeren på Birkumgaard, Carl Johannes Bruun og hans hustru Cecilia Bruun blev hensat i sarkofager efter deres død i henholdsvis 1876 og 1880.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu