Knæk Cancer-løbet slog rekord
VELGØRENHED: I uge 43 samlede man knap 140.000 kroner ind til Knæk Cancer gennem Aabybros unikke løbearrangement
AABYBRO: 880 deltog denne gang i Knæk Cancer-løbet Aabybro, der blev afviklet i uge 43. Det er en ny rekord. Løbet blev afviklet for 4. gang.
Der blev gået og løbet over 7.000 kilometer, hvilket indbragte kr. 139.000 kroner til Knæk Cancer
Den nye gå trend var er nu også nået til Aabybro - 116 havde valgt den nye fem kilometer WALK-rute i rute i Aabybro.
Mogens Gade stod for åbningstalen og David Møller for speak - samt DKs bedste DJ, DJ Tom NeedleSplit Hummeluhr for den musikalske opbakning til deltagerne.
ROFL Run stod klar med den unikke Knæk Cancer-medalje, når deltagerne kom i mål.
Knæk Cancer-løbet i Aabybro havde skruet op for egnsfortællingen, det sociale og oplevelserne. Det gjorde man blandt andet med en guidet vandretur på omkring otte km.
- Det er en unik måde at opleve et nyt område på, fordi man kommer ned i tempo og tæt på naturen via Kammerherrensvej forbi Hovedgården, Erikkasminde, Søparken med mere, fortæller Karsten Sørensen om dette års løb, som er udviklet i samarbejde med styregruppen.
Løberne havde taget godt imod opfordringen til at tage familien med ud på tur og lad børn eller børnebørn boltre sig på gå/løbeturen eller tage sin gå- eller løbemakker med på en motionsoplevelse på de længere distancer.
Styregruppen for løbet var Martin Frøstrup, SportMaster Aabybro, Karsten Behrentzs , løbetræner, Malou Skeel, kommunalbestyrelsesmedlem og Karsten Sørensen, formand for ROFL Run