Klubmesterskaber i Arentsminde Petanque

05. oktober 2017 kl. 09.19

Arentsminde if’s petanque afdeling har netop afviklet deres klubmesterskab. 13 spillere havde meldt sig under fanerne i kampen om pokalen og æren af en sejr hele året ud.

Der blev spillet med skiftende makkere, men da der var ulige antal, var der en oversidder i hver kamp.

Det blev rent tilfældigt netop kampens oversidder, der vandt kampen 13-7. Dermed blev klubmesteren for andet år i træk Nels Andersen. Andenpladsen blev indtaget af Niels Jørn Søborg. Begge havde vundet alle de fem kampe, de stillede op i. Annette Højbak endte på tredjepladsen. Selvom kampen havde været hård, var der alligevel god stemning - ikke mindst da dagen blev afsluttet med fællesspisning i klubhuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste