Klar til pedaltramp: Hop i sadlen og kom ud i naturen
Vinteren er forbi, så nu skal der cykles. Om vejret slår om i vintervejr betyder ingenting, for under alle omstændigheder holder Hjordal MTB standerhejsning søndag 27. marts
- Vores standerhejsninger plejer at køre efter den samme opskrift. Vi mødes, cykler en tur og derefter samles vi til lidt mad og drikke også selvfølgelig samvær med nye og gamle klub kammerater, siger Merete Sønderhaven.
Klubben hører under Hjortdal ungdoms- og idrætsforening, hvor der også er andre idrætstilbud.
- Vi har træning for både børn og voksne og lægger stor vægt på at have dygtige, uddannede trænere. Hos os kan du komme både som helt ny, øvet, eliterytter eller hvis du bare vil snuse til hvad MTB er. I Hjortdal MTB er der plads til alle, siger Merete Sønderhaven og fortsætter:
- Vi planlægger en større klubtur om året, hvor alle er velkommen. Vi planlægger fortrinsvis med ture, hvor også børn og ikke-rutinerede kørere kan være med. Klubturen er lige dele hygge som træning,s gier hun.
Hver torsdag kl. 17.15 er der træning for børn fra 6 år, mindre børn er også meget velkomne ifølge med en forælder på MTB. Faktisk er det muligt for børn helt ned til 2-3 års alderen, at deltage. Derudover er alle forældre velkomne til at køre med.