Billede beskrivelse

kirkeGANGi børnenes tempo

13. juni 2017 kl. 08.43

18. juni klokken 10.30 løber denne sommersæsons første udgave af kirkeGANG i Lerup-Tranum-Koldmose Pastorat af stablen.

Ved kirkeGANG mødes man ved en kirke og sendes efter en kort indledende gudstjeneste ud på cirka en times vandring i den nærliggende natur.

Vandringen foregår under et bestemt tema, som forskellige små indslag undervejs har forbindelse til, og slutter tilbage i kirken med en kort andagt.

Søndagens kirkeGANG foregår i en særlig familievenlig version, og den er dermed især lagt meget an på børn. Vandringen, der kommer til at ske fra Tranum Kirke og under temaet i "Jakobs fodspor", vil foregå i samarbejde med og deltagelse af "De grønne frøer", som familiespejderne hos Tranums KFUM-spejdere kalder sig.

Efter vandringen vil der være en forfriskning til alle.

Senere på sommeren er der også kirkeGANG fra Lerup Kirke. Den finder sted 6. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste