Keld og Hilda besøgte Birkelse Plejecenter

25. marts 2018 kl. 11.02

Birkelse Plejecenters venner, som laver mange arrangementer til stor glæde for Plejecentrets beboere, havde torsdag d. 22 marts allieret sig med Kjeld og Hilda Heick.

Anne Mie Pedersen holdt velkomsttalen.

- Vi bor i en god kommune, nemlig Jammerbugt, som velvilligt har ydet støtte, således at et sådant arrangement kunne lykkes, sagde hun, inden hun også rettede en tak til plejecentrets personale, for deres store arbejde med bagning.

- De har gjort det muligt at byde på sønderjysk kagebord til festen.

Efter at kaffen og kagebordet var nydt, indtog Kjeld og Hilda scenen, Hilda kunne fortælle at Kjeld var blevet helt nostalgisk, da han så byskiltet Birkelse og hans tanker gik tilbage til sine unge dage hvor han ofte havde optrådt på Birkelse Kro, ja det er mange år siden, og mange af de numre som der blev underholdt med var fra den tid, til stor glæde for de ca. 50 gæster og ikke mindst plejecentrets beboere og hunden Ib.

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste