Billede beskrivelse

Kandidater til årets Handicappris

02. november 2017 kl. 09.12

Handicaprådet i Jammerbugt Kommune efterlyser indstilling af kandidater til årets Handicappris, som gives til et særligt initiativ for at fremme handicappedes adgang og mulighed for at deltage i samfundslivet.

Temaet for årets pris er Fællesskab, og handicaprådet ønsker at præmiere det initiativ, der i størst muligt omfang har givet handicappede adgang og deltagelse i et eller flere fællesskaber.

Med prisen vil handicaprådet gerne anerkende en person, forening, organisation eller virksomhed, der for eksempel har bidraget til at have skabt forhold, som har forøget livskvalitet hos handicappede, mulighed for at handicappede kan deltage på lige fod med øvrige borgere, arbejdspladser aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for handicappede. Forbedret tilgængeligheden i kommunen, eller bidraget til en større almen viden om handicappedes forhold og inkludering.

Initiativerne skal være nytænkende, og ikke blot være knyttet til de lovmæssige krav.

Sidste frist for indstillinger er 23. november.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste