Billede beskrivelse

Jwan vil hjælpe flygtninge i sin frisørsalon

Man kan hjælpe ukrainske flygtninge på mange forskellige måder. I Fjerritslev gør Jwan Hussein noget af det, han er allerbedst til

15. marts 2022 kl. 08.30

FJERRITSLEV: Mange danskere tilbyder i øjeblikket deres hjælp til de ukrainere, der er flygtet fra krigen i Ukraine til Danmark.

Eksemplerne på hvordan danskerne hjælper er mange. Mens nogle samler tøj og mad ind eller sender penge til nødhjælpsorganisationer, panter andre flasker eller giver husly. I Fjerritslev ønsker frisør Jwan Hussein at hjælpe med noget af det, som han er allerbedst til - nemlig at klippe hår.

Derfor tilbyder han nu gratis klipning til alle ukrainske flygtninge i sin frisørsalon på Søndergade. Han har delt tilbuddet om den fine gestus i et opslag i den lokale Facebook-gruppe, som han håber kan nå ud til de ukrainske flygtninge, der befinder sig i Fjerritslev eller området heromkring.

- Dem, der kommer fra Ukraine, kan komme herned i butikken og blive klippet gratis, siger Jwan Hussein.

Jwan Hussein byder både ukrainske børn og voksne velkommen i Fjerritslev Frisørsalon. Han klipper både mænd og kvinder.

Frisørsalonen har endnu ikke haft besøg af af nogen ukrainske flygtninge, men Jwan Hussein står klar til at klippe dem fra morgenstunden.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste