Julelys i Tranum
1. søndag i advent er en dag med traditioner og således også i Tranum, hvor byens juletræ tændes.
Mange af byens borgere var mødt op for at se juletræet blive tændt, og synge et par sange sammen med julemanden. Bagefter gik de mange deltagere til de hyggelige stuer i Egnssamlingen, hvor der blev serveret gløgg og æbleskiver. Arrangementet var sponseret af Dagli` Brugsen i Tranum, Landsbyrådet, Øster Han Herred Egnssamling og Tranum Borgerforening.
Nu lyser juletræet sammen med de flotte røde julelygter og skaber igen i år en hyggelig julestemning i Tranum.