Foto: Jammerbugt Haveselskab
Livet her

Julehygge i havekredsen

22. november 2021 kl. 11:48

Jammerbugt Haveselskab har holdt et arrangement på Aabybro Skole med blomsterdekoratør Kirsten Dahl fra blomsterforretningen ”Solglimt” i Svenstrup.

Det oplyser Elin Villerup fra havekredsen, der skriver:

- Der var mødt ca. 60 deltagere, og der var stor tilfredshed med den vellykkede aften. Sidste års julearrangement blev aflyst pga. coronarestriktionerne, og næstformand Marie Røge udtrykte i sin velkomst glæde over, at det i år var muligt at mødes. Kirsten Dahl fortalte, at hun blev ansat hos moren i 1988 og indtil morens død i 1992. Herefter drev faren forretningen videre indtil sin død i 2013, hvor Kirsten så besluttede at købe den. Hun underviser i fritiden og bruger i det hele taget livet på blomster.

Elin Villeup konkluderer, at det var en inspirerende aften, som Kirsten Dahl havde forberedt godt, idet dekorationerne var påbegyndt hjemmefra.

- Hun fortalte så, hvordan hun havde gjort det, og hvilke materialer der var brugt, før de blev lavet færdige i Aabybro. Hun påpegede, at det var vigtigt at køre farvenuancerne igennem mht. potte, lys og pynt. I få af dekorationerne var der meget lidt gran og i andre slet ingen gran. Man skulle altid sætte samme ting over for hinanden fx gran over for gran og enebær over for enebær for at få det rigtige synsindtryk.

I pausen var der kaffe og julegodter, og aftenen sluttede med bortlodning af de fine dekorationer

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu