Jul på Aabybro Plejecenter

29. november 2017 kl. 13.07

Søndag eftermiddag havde Aabybro Plejecenters vennekreds indkaldt til den årlige julekomsammen. Der var mange aktiviteter på dagen, og der var brugt mange kræfter af det faste personale og af alle de frivillige, som støtter op om Aabybro Plejecenter.

- Det er dejligt med de frivillige hænder på sådan en dag og det er skønt, at så mange pårørende kommer og deltager i aktiviteterne, fortæller Marianne Dellgren, som er med i plejehjemmets vennekreds. Den store tombola var hurtigt udsolgt og der var stor aktivitet med salg at kaffe, gløgg og kage.

Som noget ekstra ordinært var der i år et firma, som kom med et stort udvalg af tøj, som kunne prøves og eventuelt købes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste