Jul i Oldemors køkken med fulling

24. november 2017 kl. 12.07

Traditionen tro afholder Vildmoseporten "Jul i oldemors køkken" lørdag den 2. december fra ved middagstid og til ud på eftermiddagen.

Arrangementet har Vildmoseporten arvet efter Vildmoselauget, som var en støtteforening til den nu nedlagte Naturskole i Store Vildmose

Arrangementet finder sted i Festsalen på Vildmoseporten, der i dagens anledning er pyntet til jul med lys og granguirlander.

Arrangementet giver oplevelser til børn, forældre og bedsteforældre, der alle kan deltage i de forskellige juleværksteder. I laden kan man dyppe lys og slå reb under kyndig vejledning, medens de andre aktiviteter finder sted i festsalen, hvor man kan lave juledekorationer med lys, som man har fremstillet i laden. En anden gammel tradition er fremstilling af julebukke af lysesiv og disse kan eventuelt sættes på reb, som man selv har fremstillet.

Bliver man sulten, kan man nyde fulling, fremstillet af de dygtige damer i køkkenet, ligesom der er mulighed for at købe risengrød, kaffe, sirupskage, varme vafler med syltetøj

I dagens anledning er der også en tombola, hvor man kan købe lodder og være heldig at vinde nogle af de flotte gevinster med hjem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste