JIF rykker ned
PANDRUP: Jetsmark IF missede den ekstra chance for at undgå nedrykning til jyllandsserien 2. På hjemmebane blev det til et nederlag på 2-1 til Aalborg KFUM i playoff-opgøret. Dermed rykker Jetsmark ned i jyllandsserien 2 efter et enkelt år i jyllandsserien 1.
- Aalborg KFUM var det bedste hold. Vi fulgte godt med i 1. halvleg. Men selv om vi førte med 1-0 til langt ind i anden halvleg, så var det bare et spørgsmål om, hvor længe vi kunne holde føringen, siger JIF-formand Bøje Lundtoft.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi rykker ned. Vi sluttede sæsonen stærkt, men manglede et enkelt point, tilføjer han.
Kampen var træner Allan Kjeldsens sidste. Han har for længe siden fortalt, at han stopper med udgangen af denne sæson. Sead Gavranovic er ny cheftræner. Han er et kendt ansigt i Jetsmark. Han var aktiv spiller på FC Jammerbugt. Senest har han været assistenttræner i for holdet i jyllandsserien. Han har også trænet U19.
- Vi står foran et generationsskifte. Der er flere af førsteholdsspillerne, som stopper nu. Men vi starter på en frisk efter nytår med ny træner, siger Bøje Lundtoft.