Billede beskrivelse

Jetsmark sogn bakker op om indsamling 8. marts

Indsamling: Verdens fattigste lider allerhårdest under klimaforandringerne. Går du med d. 8. marts, giver du livsnødvendig hjælp til dem, der står i første række, når oversvømmelser eller tørker ramme

04. marts 2020 kl. 05.39

I Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi tørken hærger, og høsten slår fejl år efter år. I Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk, eller når floderne går over deres breder.

Overforbrug af jordens ressourcer har skabt en global klimakrise. Det er for alvor gået op for os, at vi må ændre vores egne vaner og komme vores medmennesker til undsætning. Et konkret og godt sted at starte er at tilmelde dig Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling, hvor de indsamlede penge skal hjælpe dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne.

Derfor opfordrer Jetsmark sogn alle – børn som voksne - til at gå en tur for verdens fattigste og klimaet søndag den 8. marts, når Folkekirkens Nødhjælp afholder husstandsindsamling.

Hjælp Jetsmark sogn med at gøre verden mere klimaklar

- Vi har et fælles ansvar for at værne om vores klima både for os selv og for fremtidige generationer. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil melde sig som indsamlere d. 8. marts og give en håndsrækning til dem, der behøver det mest,” siger Jannie Svendsen, indsamlingsleder i Jetsmark sogn.

Vil du have en hyggelig søndag og samtidig slå et slag for verdens vigtigste sag?

Så kontakt allerede nu Jannie Svendsen på 98247136 / 21640930 eller jahs@km.dk for at melde dig som indsamler.

Du kan også melde dig som indsamler på blivindsamler.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste