Jetsmark Judoklub hjem med medaljer

10. november 2017 kl. 11.12

Blandt i alt 76 deltagere lykkedes det Jetsmark Judoklubs otte deltager, at tilkæmpe sig hele fire guld- og to sølvmedaljer samt en pokal ved denne runde af Vendelbo - og Pokalturnering, som blev kæmpet i Dronninglund Gymmasiehal med Ørsø Judoklub som vært.

Således var der guldmedaljer til, Naja Hedegaard, Aabybro. Signe Serup-Jeppesen, Grønhøj samt Kilian Niklas Sørensen og Marius Ferløv Ladefoged, begge fra Pandrup. Sidstnævnte deltog også i Pokalturneringens klasse under 40 kilo, hvor han efter fire sejre kunne kåres som vinder og pokalmodtager.

Dagens sølvmedaljer gik til Sarah Lee Hjortlund, Kaas, og Rune Tobias Madsen fra Moseby, mens klubbens to sidste deltagere, Mathias Sørensen, Moseby, og Noah Hedegaard, Aabybro, sluttede udenfor medaljeplaceringerne trods ihærdig indsat i mange kampe.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste