Billede beskrivelse

Jeppe Urban lærer fra sig

13. november 2017 kl. 14.10

Tirsdag 21. november får Aabybro Havekreds besøg af Jeppe Urban fra "Haven i Hune". Arrangementet finder sted på Aabybros nye Skole på Aaby Søndre Gade.

Jeppe Urban er uddannet blomsterdekoratør og har arbejdet både i Holland, Berlin og Botanisk Have samt haft egen forretning.

Gran og røde bånd er både smukt og klassisk til jul, men trænger du til fornyelse og gerne vil have en mere trendy juledekoration, så vil Jeppe Urban fortælle om årets juletendenser og viser, hvordan du selv kan kombinere lys, bånd og dekorationsmaterialer fra haven i smukke dekorationer og anden julepynt.

Der bliver vist eksempler på både udendørs og indendørs oppyntning. Nogle af de fremstillede dekorationer vil blive bortloddet i amerikansk lotteri og bestyrelsen byder på kaffe og kage i pausen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste