JBG’s Duffer på tur

26. juni 2018 kl. 09.27

Dufferne fra Jammerbugtens Golfklub mødtes lørdag formiddag til rundstykker på golfbanen i Løgstør.

Efter at have fået tanket godt op skulle de spille den forholdsvis åbne bane, med flotte udsigter, så de var glade for de rolige vindforhold. Alice Sørensen vandt lørdagens dyst over sine 9 konkurrenter, og kunne modtage en flot solcellelampe som præmie for det.

Herefter gik turen til Farsø Akademi, hvor den stod på social hygge og samvær, samt selvfølgelig en god nats søvn, så de var klar til søndagens udfordringer på golfbanen i Hvalpsund. Også her var Alice Sørensen bedste golfer og løb både med første pladsen og præmie for at komme tættest på hullet i ét slag.

Selv om alle præmier gik til samme spiller var der ingen mislyde i truppen, der havde en herlig tur i hinandens og spillets selskab.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste