Billede beskrivelse

Jammerbugt Ligaen: Remis og målfest

07. maj 2021 kl. 12.09

5. runde af Jammerbugt Ligaen bød kun på to opgør, men hvilke to opgør i form at topopgør mellem topholdet Biersted IF og nærmeste forfølger fra Fjerritslev IF og bundopgør mellem Jetsmark IF og Hune Boldklub. Rundens øvrige to kampe blev udsat.

Fjerritslev IF – Biersted IF: 1 - 1

I topopgøret mellem Fjerritslev IF og Biersted IF formåede hjemmeholdet at fortsætte de gode takter, som holdet har vist siden oprykningen. Det endte ganske vist ikke med tre scoringer som i de forudgående kampe, men en enkelt scoring og en enkelt scoring var tilstrækkeligt til, at topopgøret endte 1-1.

Dermed er stillingen i toppen af rækken uændret, idet Biersted IF forsat indtager 1. pladsen og Fjerritslev IF 2. pladsen. Begge hold er i øvrigt nu – og som de eneste – fortsat ubesejrede.

Jetsmark IF – Hune Boldklub: 2 – 6

I rundens andet opgør trak gæsterne fra Hune Boldklub sig sejrrigt ud af kampen efter for alvor at have fået gang i målscoringen. Det var på forhånd af gæsternes træner bebudet, at fokus var på at høste point og få gang i målscoringen, som har knebet lidt i de tidligere opgør. Hul kom der, og det blev en sejr på 6-2.

Med sejren kravlede Hune Boldklub op på 3. pladsen i rækken, mens hjemmeholdet Jetsmark IF fortsat befinder sig i den nedre ende af tabellen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste