Jammerbugt Kommune indbyder til en virtuel markering af Befrielsen. Foto: Jammerbugt Kommune
Livet her

Jammerbugt Kommune laver virtuel markering af Befrielsen

29. april 2021 kl. 15:00

Der var planlagt en stor fælles markering af 75-året for Befrielsen i parken på Bratskov 4. maj 2020, det blev desværre ikke til noget pga. covid-19. Det er fortsat usikre tider for den slags og derfor har Jammerbugt Kommune besluttet at gøre sin officielle markering af 75-året for Danmarks befrielse virtuel.

Det oplyser Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse, hvor de skriver:

- Alle kan således komme med til en højtideliggørelse med tale, sang, musik og fortællinger tirsdag 4. maj 2021 kl. 17 på Jammerbugt Kommunes facebook. Borgmester Mogens Christen Gade inviterer indenfor på Bratskov sammen med Jammerbugt Kulturskole og den musikalske familie Wennerlin Vestergaard. Desuden vil Historisk Mode vise deres samling af tøj med mere fra besættelsestiden og knytte fortællinger til.

Det hele varer en halv time, og det er forhåbningen, at borgere og alle interesserede vil sætte sig til rette i sofaen og mindes en skelsættende tid og begivenhed i Danmarks historie.

Onsdag 5. maj nedlægges kranse ved befrielsesstenene i Jammerbugt Kommune til ære for de modstandsfolk, der mistede livet under den tyske besættelse af Danmark.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu