Jammerbugt FC spillede lige op med stærke georgiere
2. divisionsspillerne rundede træningslejren i Tyrkiet af med en godkendt indsats
TYRKIET: Fredag spillede Jammerbugt FC uafgjort med georgiske Shurkura fra den bedste række i deres hjemland. Dermed afrundede 2. divisionsholdet deres aktioner på træningslejren, inden turen gik tilbage mod Danmark.
Kampen endte 2-2.
Så sent som denne sommer spillede Shurkura kvalifikationskamp til Europe League, hvor Aberdeen slog georgierne ud.
– Vi spillede en fantastisk kamp. Selvom det var mindre end 48 timer siden sidste kamp, så kom vi med fuld power og spillerne præsterede virkelig godt. Vi afprøvede endda et nye spilsystem, som også fungerede godt. Så det var opløftende at være vidne til endnu engang, siger cheftræner Bo Zinck til klubbens hjemmeside.
Nikolaj Lyngø og Christian Rye stod for nordjydernes mål.
Søndag trænede Jammerbugt på tyrkisk græs som sidste fodboldmæssige oplevelse på træningslejren.