Billede beskrivelse

Jagt er for alle

08. oktober 2017 kl. 10.02

Jagt var indtil for få år siden udpræget kun for mænd, men de seneste år har kvinderne også i stor stil vist sig som interesserede og dygtige jægere, ligesom det også er blevet en trend blandt helt unge mennesker.

For at gå på jagt skal man erhverve sig et jagttegn. Det kan man gøre fra man er 15 år. LOF-Jammerbugt tilbyder igen i år jagtkursus i Aabybro mandage aftener fra uge 43 på Aabybro Skole.

Underviser er Kurt Jakobsen, Biersted.

- Undervisningen tager i første omgang udgangspunkt i, at du bliver i stand til at bestå den obligatoriske jagtprøve. Vildtkendskab, jagtlov, våbenlære og ikke mindst sikkerhed er ting, du skal have kendskab til, inden du kan få jagttegn. Undervisningen vil tre af mødegangene være henlagt til en flugtskydningsbane, hvor vi træner geværbehandling, øger træfsikkerheden og øver os i afstandsbedømmelse. I den udstrækning tiden tillader det, vil ting som hundearbejde og praktiske anvisninger på, hvordan man behandler det skudte vildt, trofæer blive taget op, siger han.

Yderligere oplysninger kan fås hos LOF-Jammerbugt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste