Billede beskrivelse

Issalg hos Ryå Is i påsken

Is: Mejeriet har blandt andet pillet et vindue ud, så der ekspederes med behørig afstand

06. april 2020 kl. 18.00

AABYBRO:Traditionen med åbning i påsken for issalg hos Ryå Is i Aabybro bliver fulgt - trods Corona-krisen. Sådan lyder meldingen fra mejeriejer Niels Henrik Lindhardt.

- Vi har pillet et vindue ud, så vi kan ekspedere gennem åbningen med behørig afstand, siger han.

Samtidig har mejeriet lavet afstandsmarkeringer og sat skilte op, så iskøberne bliver mindet om at holde to meters afstand, mens de venter på at blive ekspederet.

- Og så har vi ladet være med at stille borde og bænke op. Vi opfordrer i stedet folk til at parkere ved åen og nyde deres is i bilen, mens de kigger ud over den skønne natur, siger Niels Henrik Lindhardt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste