Billede beskrivelse

Intet besluttet om højhuse

29. oktober 2017 kl. 08.15

Intet er besluttet, når det handler om en eventuel udvidelse af Aabybro Centret i højden eller i bredden, understreger borgmester Mogens Gade (V).

- Vi har jo lige holdt borgermødet med 250 deltagere netop for at få belyst tingene og de rammeplaner, der netop nu er i høring. Og jeg opfordrede til at komme med indsigelser inden fristens udløb 16. november, siger han.

Han understreger, at der med Helhedsplanen er tale om et idekatalog og intet konkret. Borgermødet skulle nemlig give mulighed for, at borgerne kunne give deres meninger til kende.

- Der var så mange mødt op at ikke alle kom til orde, og vi har lovet at holde et ekstra møde med Irisvej, og vi ved godt, at Irisvej er ramt, siger Mogens Gade.

Han tilføjer, at der ikke er truffet beslutninger om byggeri seks eller syv etager i højden.

- Men en del siger, at der skal bygges i højden, siger Mogens Gade.

Han mener, at borgerne med borgermødet i forbindelse med høringen af Helhedsplanen er blevet inddraget så tidligt som muligt.

- Der er ikke besluttet noget. Det her er jo ikke lokalplaner, men en rammeplan, der er blevet sendt i høring. Vi er derfor ikke i mål med konkrete ting. Det er blot eksempler på, hvordan det kan se ud. Det her er ikke noget endeligt, men en rammeplan, der så tidligt som muligt har givet borgerne mulighed for at debattere ideerne, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste