Der er info-møde om kommunens anlæg i 2018. Arkivfoto Martin Damgård
Livet her

Informationsmøde om kommunens udbud

23. oktober 2017 kl. 08:50

Næste år ændrer Jammerbugt Kommune praksis for udbud inden for bygge og anlæg og inviterer derfor til informationsmøde i Sport og Kulturcenter Brovst 1. november.

Den nye metode skal sikre virksomheder optimale muligheder for at byde på opgaver i Jammerbugt Kommune og gøre udbudsprocessen gennemsigtig og smidig.

Derfor har Jammerbugt indkøbt det webbaserede udbudssystem Comdia, der giver kommunens interesserede virksomheder mulighed for at tilmelde sig en leverandørliste, hvis de ønsker at komme i spil til nogle af kommunens opgaver, som ikke er udbudspligtige efter loven.

- Udbud og indbudte licitationer i bygge- og anlægssager vil med det nye system ske på baggrund af gennemsigtighed og et nuanceret billede af markedet. Når der er valgt en virksomhed til en given opgave, vil man efterfølgende kunne se, hvem der er inviteret, hvem der har budt samt hvem der har fået tildelt opgaven. Desuden tilgodeser det overblikket over de opgaver og indkøb, som hele kommunen sender i udbud, siger borgmester Mogens Gade (V).

Mødet kommer også til at indeholde en præsentation af kommunens anlægsbudget for 2018 og orientering om systemet for byggesagsbehandling, BOM.

Annonceret indhold

Nyeste