Livet her

I udeskole på udebanen - elever fra ungdomsskolen folder sig ud i Gateway

SAMARBEJDE: 6.C har glæde af at Ungdomsskolen hurtigt kan lave sjov undervisning, når de deres skoledag skal foregå uden for

03. april 2021 kl. 11:00

GateWay i Hune har, siden eleverne fra 5.-8. klassetrin måtte komme tilbage i skole en dag om ugen, været et herligt udendørs klasseværelse. På skift er forskellige klasser kommet på besøg i Gateway og har kørt på mountainbike og lavet sjove samarbejdsøvelser.

Onsdag eftermiddag før påskeferien var 6.C fra Aabybro Skole i Gateway sammen med deres lærer Annesofie Welling.

Og hvis man tror, teambuilding ikke er noget for børn, så man tro om.

- Børnene i 6.C synes, samarbejdsøvelser er det fedeste, fortæller Annesofie.

- De har slet ikke den ironiske distance, som nogle voksne kan have.

For eksempel hjalp de store børn hinanden med at komme igennem et edderkopnet af reb, og de var også med på, at nogle af dem fik få bind for øjnene i en anden øvelse, hvor det handlede om at kommunikere.

- Ungdomsskolen er virkelig gode til den slags aktiviteter, og børnene synes, det var et totalt fedt arrangement, siger Annesofie Welling.

Ungdomsskolen har på sin side haft gavn af elevernes besøg. Da de havde prøvet mountainbikes, snakkede flere om at de kunne gå sammen og lave et hold. De kunne så låne ungdomsskolens cykler gratis, hvis de gerne ville fortsætte med at være aktive udendørs.

Her efter påske skal eleverne så til at gå almindeligt i skole hver anden uge. Annesofie Welling havde håbet på at politikerne hade åbnet helt op for folkeskolen.

- Men et fysisk fremmøde halvdelen af tiden er bedre end ingenting, og vi følger de regler, vi får udstukket.

Og jeg kan egentlig godt forstå, at hun gerne vil have eleverne tilbage i klasseværelserne. Hun underviser nemlig i Madkundskab.

Så eleverne har lavet mad i køkkenet, mens du underviste dem i det via en skærm?

- Nej, det kan de ikke derhjemme, når de er i skole. Det er et forsikringsspørgmål. Eleverne ser videoer eller får noget teori. Når de har fri og med forældrenes accept kan de så lave maden derhjemme. Vi har for eksempel haft et tema om fisk, hvor de lærte at lave sushi, forklarer Annesofie Welling, mens eleverne hygger sig med madpakkerne og hinanden denne martsonsdag i udeskolen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu