Billede beskrivelse

I fuld gang med prøverne i Halvrimmen

27. februar 2018 kl. 08.32

ØHIK - håndbold og Halvrimmen borgerforening, godt hjulpet af en lang række lokale sponsorer, stå igen i år bag årets dilettantforestilling i Halvrimmen

Prøverne til årets delittant-forestilling er nu i fuld gang, aktørerne samles et par gange om ugen, og indstuderer forestillingen, som i år er et skuespil af Kevin H. Larsen.

"Red Udkantsdanmark" er en forestilling om livet i en lille by i Jylland, hvor præsten er foregangsmand, i byen bor også en massagepige og hendes punkersøn, byen er så lille at der ingen kro findes og da det er forbudt at drive smugkro, har man lavet en dartklub, og her er det tilladt at sælge øl, som hentes over grænsen.

Præsten prøver at redde byen, men se forestillingen, se om planen lykkes, siger holdet bag.

Forestillingen spilles lørdag 3. marts, hvor der er en treretters dilettantmenu, og efter forestillingen spiller Peter Olesens Band op til dans. Der er generalprøve om eftermiddagen 3. marts også.

"Red Udkantsdanmark" spilles af kendte aktører plus en enkelt debutant.

ØHIK -håndbold og Halvrimmen Borgerforening står sammen med en lang række lokale sponsorer bag denne festlige aften. Forestillingen gentages også mandag 6. marts om aftenen.

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste