I Brovst Rideklub er der både plads til alvor og sjov
Vrinsk: Klubben har netop afholdt både fastelavn og generalforsamling
Der er både plads til alvor og sjov hos Brovst rideklub, der netop har afholdt fastelavn med kæphesteridning i udklædning, kostumespring og tøndeslagning.
Klubben er under stadig udvikling og især de mindre ryttere fylder klubbens ugentlige hold op. Derfor er fastelavn også en velbesøgt begivenhed af glade børn og deres forældre. Mere seriøst blev det mandag d. 24/2, da Brovst Rideklub og Brovst Hestesportscenter afholdte deres årlige generalforsamling, hvor regnskabet viste fremgang. Især medgang på undervisning og arrangementer har bidraget til en sund økonomi. Bestyrelsen i begge foreninger blev genvalgt og der ses nu frem mod år 2020, der byder på stævner, ridelejr, udflugter, mm.
Championatsvindere for 2019 blev i forbindelse med generalforsamlingen kåret og vinderne blev Katrine T. Riis (spring hest), Jeppe Madsen (spring pony), Maja Juul (dressur hest) og Cecilie Kjærulf (dressur pony).