Billede beskrivelse

Hjemmebane var ikke nok

26. november 2017 kl. 11.10

Idrætscenter Jammerbugt lagde bane til et stævne i skolernes håndboldturnering arrangeret af Fjerritslev Skole, som dermed havde fordel af hjemmebane, og stor opbakning fra skolens øvrige elever i hallen.

I pige rækken var der tre hold foruden Fjerritslev, nemlig Biersted, Aabybro og Brovst. Pigerne tabte desværre alle deres kampe, selv om de kæmpede godt. Aabybro vandt stævnet og skal dermed deltage videre i skole turneringen for piger.

Drengene fik en fin start og vandt 10-7 over Biersted Skoles hold. Aabybro vandt ligeledes over Biersted, så kampen mellem Fjerritslev og Aabybro blev en finale om videre avancement, da der blot var de tre nævnte drengehold til stævnet. Desværre tabte Fjerritslev 11-19, og dermed blev det Aabybro Skole, der kan sende deres hold videre i turneringen.

De deltagende hold havde stor ros til stævnet, og den gode stemning i hallen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste