Hekse eller ikke hekse på Birkelse Plejecenter
Traditionen tro fejrede Plejecentrets Venner, Sankt Hans aften i selskab med plejecentrets beboere og gæster.
Plejecentrets leder Karin Nielsen holdt båltalen, som indeholdt hvad den skulle om hekse, hvem der var hekse og hvem der ikke var, herefter blev midsommervisen sunget både inde og ude, vejret var ikke udpræget til udendørs brug.
Plejecentrets venner var vært ved pølser, brød og kaffe og the. En aften med adspredelse og hygge til centrets beboere og personale.