Harpeklang og englesang i Aaby Kirke

07. december 2017 kl. 08.24

"Harpeklang og englesang" ... eller i hvert fald flotte lyse stemmer fra Aaby kirkes ungdomskor. Koret står for den stemningsfulde traditionsrige julekoncert i Aaby kirke onsdag 13. december, og de unge synger sammen med Mette Nielsens sprøde harpetoner. Både harpe og kor vil optræde sammen og hver for sig og aftenen indledes naturligvis med luciaoptog på luciadagen. Mette Nielsen arbejder til daglig i Aalborg symfoniorkester og har sammensat et velklingende juleprogram til denne aften. Aaby kirkes ungdomskor ledes af Doris Kjærgaard, og sangerne har haft en travl december med sang på torvet, plejehjemmet, i sognegården og ved flere festlige adventsarrangementer i kirken.S

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste