Harmonikatræf i Biersted
Musik: 2. november er der traditionen tro træf i Biersted
Lørdag 2. november fra klokken 11.00 til 21.30 er der harmonikatræf i Bierstedhallen i Biersted.
Arrangementet starter med gratis sildebord fra klokken 12.00 til 13.00 eller så længe der er sild.
Arrangørerne opfordrer til, at man tager sin dansepartner med eller kommer alene og finder en dansepartner.
Træffet starter klokken 11.00 og slutter klokken 21.30 hvor der afsluttes med ”Skuld gammel venskab rejn forgo”,
Som i de foregående år er harmonikatræffet arrangeret i et samarbejde mellem Biersted Borgerforening og Christian Bundgaard Christensen fra Harmonikaorkesteret Go-Jawten..
Fra den store scene vil 14 harmonikaorkestre skiftes til at spille fra den store scene. Følgende programsatte orkestre spiller op til dans ”Æ Wejstenwind” Fjerritslev. ”MPM Musik”, Hadsten, ”Hundelev Harmonikavenner”. ”Meretes Harmonikaorkester” Thisted. ”De glade musikanter”
Brønderslev.”Landsby Musikanterne” Præstbro, ”Midtfjord Harmonikaklub”, Fjerritslev, ”Fun Popnitter’s”, Hjørring, ”Løgstør Harmonikaklub”, ”Nibe Harmonikaklub”, ”Thorup Spillemændene”, ”Tørvebisserne”, Moseby, ”Gandrup Harmonikaklub” og sidst men ikke mindst ”Harmonikaorkesteret Go-Jawten” fra Biersted. Sceneskift hver 45 min.
Der er desuden en stor harmonikaudstilling ved.: Knudsø Musikimport, Ry.
Der sælges: Kaffe/te, vafler, kage & lagkage, vand, sodavand, øl, snaps og vin. Alt til rimelige priser. Varm ret:, Kamsteg med sovs og kartofler, rødkål, endvidere er der røde pølser med brød.
Endvidere kan der også i år bestilles smørrebrød.
Spisebilletter til den varme ret og smørrebrød købes i hallen.