Billede beskrivelse

Hanne fra Moseby er SÅ glad og meget stolt

19. marts 2024 kl. 06.02

- Jeg er bare så glad og så stolt over, ar det er lykkedes, lyder det fra Hanne Jørgensen fra Moseby, mens hun kigger ud over den gamle fodboldbane i Moseby, som er ved at blive forvandlet til en bypark.

I weekenden var der så i det herligste forårsvejren lille indvielse af hunde-legepladsen og tehuset med servering af kaffe rundstykker og kage.

Oprindelig var arealet et lystanlæg - Moseby Lystanlæg. 

Billede beskrivelse

Alle byer med respekt for sig selv havde for adskillige år siden et lystanlæg. I mange år spillede Moseby Boldklub kampe i anlægget. Men det stoppede for en del del år siden, hvor boldklubben flyttede til skolen.

Siden har den grønne plet ligget ubenyttet hen. Men lokale ildsjæle og Jetsmark Lokalråd fik den gode ide, at etablere en bypark på stedet til glæde for byens borgere.

Et kæmpe-projekt, som kræver både frivillig arbejdskraft og penge.

- Takket være bl.a. fonde og kommunen har vi fået alle de penge, vi har brug for. Men uden den frivillige arbejdskraft var det aldrig gået. Det er fedt, det er lykkedes og det bliver SÅ godt, lyder det med begejstring fra Hanne Jørgensen, som også sidder i Jetsmark Lokalråd.

Billede beskrivelse

Der mangler fortsat bl.a. at blive plantet flere træer og buske. Der skal også et stort bålfad op. Skuret ved indgangen skal sættes i stand, så det kan benyttes til opbevaring.

Der er frugttræer i byparken og det er meningen, at man kan spise frugterne.

- Vi overvejer også at etablere højbede, så folk kan dyrke lidt grøntsager, fortæller Hanne Jørgensen.

Billede beskrivelse

Der er også tænkt på klimaudfordringerne. Der bliver store brede områder med vilde blomster.

Hanne Jørgensen glæder sig over den fantastiske lokale opbakning.

- Hver gang, der har været brug for hjælp, er det dukket folk op. Jeg synes godt man kan sige, at vi her i Moseby kan noget, når vi står sammen, siger hun med et smil.

- Jeg er sikker på, at byparken bliver et samlingssted for borgerne i Moseby, tilføjer hun.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste