Gymnasieelever skaber indsamlingssucces
Røde Kors i Fjerritslev og Brovst havde - modsat stort set resten af Danmark - fuldt hold, da indsamlerne gik på gaden søndag for at samle ind til udsatte i Danmark og resten af verden.
- Vi mangler sådan set ingen i Brovst - og heller ikke i Fjerritslev. Vi har aldrig før været så mange i min tid, sagde Anna Marie Holm fra Røde Kors lokalafdeling i Brovst.
Hun ved, at de unge i år fylder godt i statistikken over indsamlere. I Fjerritslev udgjorde de unge 34 ud af 62 indsamlere fortæller indsamlingsleder i Fjerritslev, Per Gregersen, mens der i Brovst var seks unge unge indsamlere fra Fjerritslev Gymnasium ud af i alt 30 indsamlere.
Det gav gevinst, ikke mindst i Fjerritslev, hvor der ifølge Per Gregersen blev samlet hele 32.406 kroner ind - det er 10.000 kroner mere end sidste års indsamling på 22.711. I
Brovst samlede i år 22.488 kroner ind mod sidste års indsamling på knap 15.000 kroner.
Anna Marie Holm var ikke i tvivl om, at indsatsen for at få de unge på banen har gjort, at man i år har arbejdet mere intenst for at finde frivillige til at samle ind.
Det er som en bølge, der kun har revet mere succes med sig - og i flere familier er der flere, der går på gaden i fællesskab, fortalte Anna Marie Holm, der er stolt over det arbejde, de frivillige har gjort til indsamlingen.
- Vi er i hvert fald godt tilpasse, siger Anna Marie Holm, der tænker, at de unge menneskers store indsats i år kan være netop det, der gjorde forskellen.
- Det er nok dem, vi kan takke for det.