Gospelkor i Pandrup Baptistkirke
Søndag eftermiddag 17. december får Pandrup Baptistkirke besøg af Thy Gospel.
Der er lagt op til et brag af en julekoncert, hvor det store kor under ledelse af Lars Gaarden fra Aabybro vil synge traditionelle og nyere julesange og -salmer.
Der bliver også en afdeling med gospelsange, og Lars Gaarden lover at forsamlingen også får lov til at synge med på en del af sangene, og at alle går glade hjem i den rette julestemning.
Alle er velkommen, og der er fri entre til arrangementet som er arrangeret af Baptistkirken.
Efter koncerten kan der købes suppe i kirkens krypt. og overskuddet går til kirkens internationale gudstjenester, som holdes en gang om måneden.