Glæde over julemusik
Musik: Aabybro Musikforening afholdt sin årlige julekoncert
Aabybro: Torsdag den 5. december afholdt foreningen den årlige julekoncert med et flot og afvekslende program af foreningens 3 grupper: Harmonika-orkesteret, Aamuskoret og Harmoni-orkesteret.
Til stor glæde for foreningen og de udøvende var der et stort fremmøde af publikum (ca. 90 personer).
Koncerten sluttede med ’Dejlig er Jorden’, som de tre dirigenter havde arrangeret, og blev flot fremført af de 3 grupper med stor opbakning af et stående publikum.