Geometriske former blev vist frem

23. juni 2017 kl. 10.41

Lørdag 16. juni var Quilt in Public Day. I den anledning var en flok kvinder fra Han Herred Quilterne mødt op på Bryggertorvet i Fjerritslev for at vise, hvad patchwork er.

Blandt andet fremviste de nogle af de fine tæpper og tasker, der kan laves med forskellige teknikker.

Han Herred Quilterne mødes den første torsdag i måneden i Købmandsgården i Skerping. Her samler de inspiration og hygger sig med andre quiltere.

- Og alle er naturligvis velkomne, siger Grethe Pedersen fra klubben.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste