Der er fest og farver, sang og musik i den nye Mamma Mia-film, og den er spækket med store stjerner i rollerne. Foto: Fjerritslev Kino Fjerritslev Kino
Gensyn med Mamma Mia fejres i Kino
De store stjerner vender tilbage i Fjerritslev Kino på torsdag, når der er premiere på "Mamma Mia! Here we go again". Vi møder igen Meryl Streep, Pierce Brosnan, Colin Firth og Stellan Skarsgaard i den nye musicalfilm, der bygger på de gamle Abba-ørehængere fra 1970’erne.
Kino fejrer premieren og gensynet med en lille græsk-inspireret servering den første aften, der derfor går i gang en halv time tidligere end vanligt.
Den nye Mamma Mia-film kan ses frem til og med 29. juli.
Tirsdag og onsdag kan man nå at opleve Jacob Cedergren i hovedrollen i "Den skyldige", en nervepirrende thriller om en politimand, der alene gennem alarmcentralens telefon forsøger at redde en kidnappet kvinde.