Generalforsamling i Birkelse Borgerforening forløb glat

09. marts 2018 kl. 08.48

Birkelse borgerforening afholdt sin årlige generalforsamling i Hjorts hus. En generalforsamling som ligner alle andre, en beretning, et regnskab og lidt valg, men dette var dog hurtigt overstået, godt en halv time gik der.

Der er tilsyneladende ingen problemer med at skaffe folk, som man ellers hører fra mange steder til erstatning for de som stoppede. Der var flere nye kandidater klar

Generalforsamlingen blev ledet af Bjarne Terkelsen som var valgt til dirigent, efter at det var konstateret at generalforsamlingen var korrekt varslet blev ordet givet til formanden Ole Christensen, som berettede om det forgangne år og lidt om hvad der skulle ske i 2018

- Alt i alt et rimeligt godt år for foreningen, selvom de udendørs arrangementer var plaget af dårligt vejr, konstaterede han.

Næste punkt var regnskabet til godkendelse, trods det føromtalte vejrlig var et fornuftigt regnskab, begge punkter blev godkendt.

Efter disse to punkter, udnævnte Formanden Ole Christensen, Jan Bodin til Æresmedlem og takkede for det store arbejde Jan havde lavet for foreningen.

Kontingentet forblev uændret kr. 100,00 pr hustand.

Da der ingen indkomne forslag var, kunne man gå til valg af bestyrelsesmedlemmer.

Jan Bodin og Heidi Bak Larsen havde valgt at stoppe, her blev nyvalgt, Louise Hilding og Thomas Sørensen.

Som suppleanter valgtes, Chris Selvejer Dahl og Daniel Jørgensen.

Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende.

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste