Billede beskrivelse

Fruen og Kokken overvældet af lokal opbakning

07. december 2017 kl. 08.23

Fruen og Kokken, Brovsts nyeste skud på stammen, når det gælder mad ud af huset, har bragende succes med deres nytårsmenu. Faktisk er succesen så stor, at Fruen og Kokken nu har været nødt til at lukke ned for flere bestillinger af nytårsmenuer.

Årsagen er, at virksomheden allerede har bestilt to store køletrailere for at kunne opbevare den mad, der er bestilt, korrekt. Samtidig er der ikke kapacitet til at producere mere mad, end der er bestilt på nuværende tidspunkt.

I løbet af den seneste lille uge har Fruen og Kokken modtaget over 100 bestillinger. Der har med andre ord været en overvældende interesse for at bestille mad til nytår fra Fruen og Kokken, der er utrolig taknemmelig for den store interesse og opbakning, der er især fra lokale borgere - men der er også bestillinger så langt væk fra som Aalborg og Hjørring. Den store interesse og mange bestillinger betyder, at virksomheden kan melde udsolgt langt tidligere end de havde ventet - og en ting er sikker: der er ingen tvivl om, at medarbejderne i køkkenet får nok at se til mellem jul og nytår.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste