I løbet af dagen var der arrangementer på skolen. Privatfoto
Livet her

Friheden blev fejret på Gjøl

18. maj 2022 kl. 12:15
Gjøl Kirke dannede rammerne for frihedsfesten. Privatfoto
Musiker Henrik Goldschmidt fortalte om sine egne oplevelser og spillede musik for alle deltagerne. Privatfoto
Privatfoto

Efter to års forgæves forsøg på at holde en frihedsfest i anledningen af 75-året for Danmarks befrielse lykkedes det endeligt. I et samarbejde mellem Gjøl skole, Gjøl kirke, Gjøl lokalhistoriske forening, Gjølspejderne KFUM, Liv i by og skole, Gjøl Borger- og Erhvervsforening, Gjøl Gymnastik og Boldklub og Gjøl - en by med liv løb festen af stablen med et særligt fokus på, hvordan danskerne genvandt friheden efter 2. verdenskrig. Og ikke mindst hvor taknemmelige vi bør være for friheden.

Netop det tog Henrik Goldschmidt udgangspunkt i. Henrik Goldschmidt er solo-oboist i Det Kongelige Kapel og initiativtager til og leder af The Middle East Peace Orchestra.

Han spillede musik for og med skolebørnene og holdt tale i kirken - en tale, som centrerede sig om Goldschmidts egen opvækst med en far, som blev reddet fra at blive sendt i KZ-lejr af en modig fisker.

- Børnene på skolen havde i løbet af dagen arbejdet med 2. verdenskrig og forberedt sig med sange om fred og frihed, bl.a. ”En lærke letted”, og de ca. 250 fremmødte kunne nyde et flot repertoire, som var et mix af elevernes sange og Goldschmidt i musikalsk samspil med Lise Gram-Jensen og Ruben Kristensen, siger Line Rytter fra PR-gruppen på Gjøl.

Som en markering af friheden gik gjølboerne - børn som voksne - i fakkeloptog fra hallen til kirken, hvor frihedsfesten blev afsluttet med fællessangen ”Kringsat av fiender” foran kirken med udsigt over Limfjorden, Goldschmidts rørende tale, frihedsbudskabet fra London og champagne og kransekage.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu