Fotoudstilling i kino

11. juni 2017 kl. 12.37

Mogens Lynge, med det selvvalgte mellemnavn Livsnyder, udstiller de kommende måneder fotos i Fjerritslev Kino.

Fotos er en naturlig del af Mogens Lynges liv. Siden han for syv år siden gik på efterløn for at gøre præcis hvad han havde lyst til, har han roet en del kajak og taget mange billeder fra den. Hver eneste morgen og eftermiddag går han en tur med hunden og også her er kameraet med.

- De første mange år tog jeg alle mine billeder med en mobiltelefon, men er nu gået over til et rigtigt kamera, fortæller han og tilføjer, at en del af billederne havner hos TV2 Vejret, og rigtig mange af dem er blevet vist i forbindelse med nyhedsudsendelsen kl. 19.30 på TV2 Nord.

Mogens Lynge har deltaget i flere udstillinger i Løgstør, bl.a. på Limfjordsmuseet, det gamle dommerkontor og i Vesthimmerlands Kommunes kantine i Løgstør.

Udstillingen i Fjerritslev Kino åbner 20. juni og hænger frem til 1. september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste