Foto-Henning fortalte om livet som fotograf i flyvevåbet

24. februar 2018 kl. 09.15

Birkelse Pensionistforening har haft besøg af Henning Kristensen kaldet Foto-Henning

Lillian Andersen indledte med at udnævne Birte og Erik Ravn til æresmedlemmer af pensionistforeningen som tak for det store arbejde de begge gennem mange år har ydet for pensionistforeningen.

Henning Kristensen som i cirka 40 år var fotograf i flyvevåbnet, gav de fremmødte en spændende fortælling om oplevelser på missioner fra Station Nord i Grønland til Khandahar i Afganistan.

Til fortællingerne viste han sine utroligt flotte billeder fra missionerne.

Foto-Henning har sammen med sin kollega og gode ven Thomas Kristensen kaldet MET udgivet indtil videre tre bøger med fortællingerne og dertil et væld af billeder, der er yderligere planlagt to bøger For alle bøgerne gælder det at al overskud fra bøger og foredrag går ubeskåret til Soldaterlegatet, som støtter danske soldater som er kommet galt af sted på mission.

Der var mulighed for at købe bøger, som på stedet blev signeret.

Tekst og foto: John Andersen

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste