Fornem pris til Sol og Strand
Med den tidligere TV2-vært Per Christiansen som spydspids lykkedes det i 2023 for Sol og Strand Feriehusudlejning at skrue yderligere op for selskabets vækst i antallet af danske feriehuse.
I forvejen er Sol og Strand en af landets største feriehusudlejere, men med yderligere vækst i antallet af feriehuse, bygger Sol og Strand oven på de seneste års succes.
Og Sol og Strand har nu fået en international pris for bedste integrerede kampagne til i disciplinen ”Business til forbrugere”, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Det skete ved Global Digital Excellence Awards 2023 i London.
Begrundelsen fra dommerne lød:
-Vi er virkelig imponerede af denne sjove og unikke kampagne, som demonstrerer intelligent strategi, hvor de udnytter en stort i markedet.
Hos Sol og Strand er der naturligt nok tilfredshed med den fornemme anerkendelse.
-Vi er utrolig stolte over den anerkendelse. Og det er vi, fordi vi med kampagnen har vist, at vi er pionerer inden for intelligent digital markedsføring i vores meget succesrige danske feriehusbranche. Det er et bevis på, at vi på skiller os så meget ud, at man også internationalt bemærker vores indsats og den udvikling, vi har gang i, når det gælder hele vores markedsføring, siger Nicolai Nissen, kommerciel chef hos Sol og Strand
- Det er sammen med væksten i antallet af huse, som udlejes gennem Sol og Strand, den ultimative blåstempling af vores indsats.
Prisen er blot en ansporing til at øge indsatsen, lyder det videre.
- Det gør os yderligere ambitiøse – for det er gennem data og digital markedsføring, at vi kommer til at hente det salg, det gør endnu flere husejere interesserede i at leje ud gennem Sol og Strand. Men intelligent digital markedsføring gør det ikke alene.
- Vores succes – og den pris vi har fået – handler om, at vi kan integrere den digitale markedsføring med en masse andre elementer. Det gælder en række mere klassiske kommunikationsdiscipliner som storytelling og PR, men det handler også om, at hele din forretning fungerer – og fungerer sammen, så samspillet er det optimale, og de husejere, der lejer deres sommerhus ud gennem Sol og Strand, kan se frem til at deres sikkerhed og indtjening er i top, når man samarbejder med os og vores 28 bureauer over hele landet.
- Det er når det digitale er intelligent og spiller sammen med den håndholdte indsats vores 28 bureauer og vores mange dedikerede ejerrådgivere og medarbejdere i det hele taget, siger Nicolai Nissen.