Fodslaw ved Moseby

20. juni 2017 kl. 10.53

En smuk tirsdag aften 13. juni var hvad der mødte de 70 deltagere i Fodslaw Jammerbugtens motionstur, da der var 20 grader, let sol og en frisk vind.

Turledere var Eli Andersen, Inge Lise Jensen og Herluf Trudslev, som førte an til en smuk tur i Mosen.

Mange grønne stier blev brugt til at komme rundt i alle afkroge af det store areal, som Mosen dækker. Nu bliver det ikke grønnere derude.

Fuglesangen fra de mange forskellige arter prægede turen, og begejstringen kunne høres fra den summen, der var ned gennem rækkerne.

Området er jo meget specielt med alle de gamle tørvegrave og mosehuller, som tidligere har leveret brændsel til tusinder af familier, fra både nær og fjern.

Man gravede hver sommer mellem 10.000 og 20.000 tørv, så familien kunne holde varmen om vinteren.

Vel retur efter gåturen ventede der ved tørvetoget ventede varme drikke og hjemmebag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste