Fodslaw var i Flegum
Flegum var denne uges startsted for Fodslaw Jammerbugtens motionstur. Det blev en herlig tur i dette åbne landskab. Vejret var solrig med en frisk vind. Tage, Jonna og Henning var turledere denne tirsdag aften. Med deres lokalkendskab blev de 58 deltagere ført dejligt rundt. Flegumvej blev brugt på første del af turen. Så gik det af grusveje først gennem en skov og frem til midtvejsrast. Videre gik det af den gamle jernbanestrækning, som Åbybro-Fjerritslev banen brugte førhen. Så var det atter grusveje forbi nogle store gårde, for sluttelig, at gå retur af Flegumvej tilbage til startstedet. En smuk aftentur med udsprungne bøgetræer, samt et utal af fuglestemmer. Det kuperede landskab i området giver gode udsigter til blandt andet Limfjorden. På turen sås gule anemoner. Stor ros til turlederne. Så ventede varme drikke og dejligt hjemmebag.