Fodslaw på ny rute

21. oktober 2017 kl. 10.41

En hel ny tur blev lørdag 14. oktober gået med start fra p-pladsen ved krydset Pirupvejen-Bredbjergvej i Hune.

Vejret var lunt med let overskyet og lidt sol ind imellem. Turledere var Herluf, Henning, Lisbeth og Erik Arne, og Bredbjergvej, Skytten og sti 100 blev brugt i begyndelsen af turen.

Så nåede de 45 deltagere den meget snoede sti 30, som blev fulgt gennem mange sommerhusområder, til et flot udsigtspunkt. Her var der en kort rast, for at nyde udsigten over områderne nedenfor Bredbjerg og ud over det brusende Vesterhav.

Små stier og veje, blev nu fulgt frem til sti 32. Denne sti blev brugt, for at komme op på Lien, hvorfra der er en enorm flot udsigt, ud over kysten og helt ned til Blokhus. Her blev den store rast holdt. Videre gik det ad en sti forbi maleren Axel P. Jensens hus, så ad Lars Liens Vej, forbi feriekolonien Lien, for sluttelig at bruge små stier og grusveje retur til startstedet. En smuk efterårstur, med andre farver på buske og træer. Så var der dejligt hjemmebag og varme drikke.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste