Flotte placeringer til fodbolddrenge fra Aabybro IF
Drengene fra Aabybro IF U15 havde to hold tilmeldt i B rækken i indendørs fodbold med til regionsmesterskab, som blev spillet i Hadsund søndag 11. februar.
Det ene hold var U15 drenge (i de gule trøjer), der fik en flot andenplads.
Det andet hold blev spillet af U14 drenge (i de grønlige trøjer,) og de fik en flot førsteplads.
- Så dermed kan Aabybro være stolte af at både være nr. 1 og 2 i regionen til indendørs i denne årgang.
Begge hold skal spille Jysk mesterskab i Tønder 3. til 4. marts.